Indbliksgener medførte erstatning til lodsejer

Hvor går den naboretlige tålegrænse?

Lodsejeren nedlagde påstand om, at Vejdirektoratet var forpligtet til at betale en erstatning som følge af, at der nu var blevet åbnet op ind til lodsejerens ejendom, hvilket medførte indbliksgener fra de forbipasserende på tilkørselsrampen.

Med henvisning til ekspropriationsproceslovens § 21 og den naboretlige praksis om erstatning for nærhed til infrastrukturanlæg, fandt ekspropriationskommissionen ikke, at den naboretlige tålegrænse var overskredet.

Ekspropriationskommissionen fandt heller ikke, at der var grundlag for at udrede en erstatning som følge af den fjernede beplantning, idet ekspropriationskommissionen bemærkede, at beplantningen stod på Vejdirektoratets egne arealer.

Beplantning beskyttede mod indbliksgener ifølge taksationskommissionen

Lodsejeren ankede herefter ekspropriationskommissionens kendelse til taksationskommissionen, som ved sin kendelse lagde til grund, at beplantningen, ud fra dens udformning og dækningsområde, måtte antages at have til formål at beskytte lodsejerens ejendom mod indbliksgener fra tilkørselsrampen.

Taksationskommissionen fandt herefter, at indbliksgenerne oversteg, hvad der med rimelighed kan påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling, hvorefter lodsejeren blev tilkendt en erstatning på 100.000 kr.

Retssag mod Vejdirektoratet

Vejdirektoratet anlagde herefter retssag mod lodsejeren med påstand om tilbagebetaling af den af taksationskommissionen tilkendte erstatning. Retten lagde vægt på, at der ikke var noget, der havde afskåret lodsejeren fra selv at etablere afskærmende beplantning på egen ejendom.

Retten lagde derudover vægt på, at ejendommen er beliggende et sted, hvor man ud fra den almindelige samfundsudvikling må forvente, at der kan ske ændringer i udformningen af vejanlægget.

Retten fandt således, at omlægningen af tilkørselsrampen og samtidig fjernelse af beplantning som led i den almindelige samfundsudvikling var forventeligt og påregneligt for lodsejeren.

Retten fandt derfor ikke, at tålegrænsen var overskredet.

Lodsejeren ankede byrettens dom til Landsretten

Lodsejeren ankede herefter byrettens dom til Landsretten, som ved sin dom lagde til grund, at beplantningen objektivt havde skærmet for indblik til lodsejerens ejendom, idet beplantningen ifølge vurderingen fra en skønsmand var etableret i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen.

Landsretten fandt herefter, at der efter fjernelsen af beplantningen var et betydeligt indblik i hele lodsejerens have - både fra den nærliggende hovedvej, som ligger højt i forhold til ejendommen, og fra tilkørselsrampen.

På denne baggrund fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte taksationskommissionens skøn.

Landsretten slog dermed fast, at tålegrænsen var overskredet, og at lodsejeren derfor var berettiget til erstatning.

Hvad betyder afgørelsen?

Afgørelsen fra landsretten har betydning for fremtidig fjernelse af beplantning langs vejanlæg og formentlig også jernbaneanlæg - og de deraf affødte ulemper for naboerne til anlægget.

Det kan dog ikke udledes af afgørelsen, at der generelt kan statueres et erstatningsansvar på denne baggrund.

Det må antages at bero på de konkrete omstændigheder, herunder om den pågældende beplantning har haft til formål at beskytte lodsejerens ejendom imod gener fra anlægget.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med ekspropriation, er du altid velkommen til at kontakte os.