Nyt lovforslag om revision af konkurskarantænereglerne: Offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret og øget gennemsigtighed

Konkurskarantæneregisteret bliver tilgængeligt for offentligheden 

På nuværende tidspunkt er det alene udvalgte offentlige myndigheder, der har adgang til konkurs-karantæneregisteret, som føres af Erhvervsstyrelsen.

Det har tidligere været diskuteret, hvorvidt også private burde have adgang til oplysningerne i konkurs-karantæneregisteret. Konkursrådet har behandlet dette spørgsmål og konkluderede, at det må bero på en politisk beslutning, hvorvidt der bør etableres adgang til registeret for private personer eller ej.

Det kan nu konstateres, at lovforslaget indeholder hjemmel til, at private på sigt vil få fuld adgang til oplysningerne i konkurskarantæneregisteret. Hensigten er, at enhver borger skal kunne søge efter en person og dermed finde ud af, om vedkommende er pålagt en konkurskarantæne. Dette vil øge gennemsigtigheden og bør medvirke til et mere effektivt konkurskarantænesystem, da det forventeligt vil kunne forebygge, at forbrugere og erhvervsdrivende undgår tab.

De IT-mæssige forhold, som skal understøtte adgangen til registreret, er dog endnu ikke på plads, hvorfor det er usikkert, hvornår offentligheden får adgang til karantæneregisteret.

Groft uforsvarlig forretningsførelse – oplistning af typetilfælde

Konkurslovens § 157, stk. 1 bestemmer, at et ledelsesmedlem kan idømmes konkurskarantæne, hvis vedkommende har deltaget i ledelsen af en virksomhed senere end ét år før fristdagen og har udvist groft uforsvarligt forretningsførelse.

Af bestemmelsen kan det imidlertid ikke udledes, hvilken adfærd der betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor det hidtil har været overladt til domstolene at bestemme dette.

Lovforslaget indeholder nu en ikke-udtømmende opregning af typetilfælde, som i almindelighed skal anses som groft uforsvarlig forretningsførelse, f.eks.:

1)      Tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen i væsentlig grad

2)      Tilsidesættelse af bogførings- og regnskabsmæssige pligter i væsentlig grad

3)      Stråmandsvirksomhed

4)      Drift efter håbløshedstidspunktet

Eksemplerne udgør en forlængelse af den eksisterende retspraksis.

Ved at opliste eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse, sigter man mod at etablere et klarere billede af, hvad der skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.

Længden på konkurskarantænen hæves – nu kan man få konkurskarantæne i op til fem år

Det klare udgangspunkt efter de nuværende regler er, at konkurskarantæne pålægges for en periode på tre år. Hvis særlige grunde taler for det, kan perioden forkortes.

Regeringen foreslår nu, at konkurskarantæne skal kunne pålægges for helt op til fem år i særligt grove tilfælde. Omvendt skal det også være muligt at for korte perioden eller lade karantænen helt bortfalde, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Desuden foreslås det i lovforslaget, at det skal være muligt at indgå forlig om længden af konkurs-karantæneperioden. Perioden skal dog som minimum udgøre ét år og i øvrigt være rimelig. Det er i alle tilfælde et krav, at forliget stadfæstes af skifteretten.

HjulmandKaptains bemærkninger  

Offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret har været indgående drøftet siden etablering af reglerne om konkurskarantæne i 2014. Mange havde opfattelsen af, at man ikke fik tilstrækkeligt værdi ud af reglerne om konkurskarantæne, når nu offentligheden ikke havde adgang til konkurs-karantæneregisteret og dermed ikke havde mulighed for at foretage undersøgelser forud for indgåelse af aftaler med nye samarbejdspartnere. Sammenholdt med det store antal konkurskarantæner var dette problematisk.

Med lovforslagets bestemmelser om offentlig adgang får forbrugere og erhvervsdrivende nu i langt højere grad mulighed for at identificere og undgå samarbejde med virksomheder, som ledes af personer, der er pålagt konkurskarantæne. Dette må, alt andet lige, øge gennemsigtigheden og betyde, at man i højere grad kan minimere sin risiko for tab.

Også eksemplerne på, hvad der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse, bidrager til en øget gennemsigtighed. Herved kan både kurator og den, som risikerer pålæg om konkurskarantæne, i højere grad vurdere forholdene og udfaldet af en eventuel retssag. Når der samtidigt indføres muligheder for at sager om konkurskarantæne kan afsluttes ved forlig, kan flere sager afsluttes hurtigere og mere effektivt end hidtil.

Opsummerende er det vores vurdering, at lovforslaget i vid udstrækning øger gennemsigtigheden og samtidigt forøger den samfundsmæssige værdi af reglerne om konkurskarantæne.

Lad HjulmandKaptains specialister hjælpe dig

Har du spørgsmål til det nye lovforslag eller brug for rådgivning i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion, så er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse om din situation.